Introduktion

I dette indlæg har vi sammenfattet de tips og tricks som vi benytter når vi arbejder med funding. Uden funding er vi faktisk i tvivl om hvorvidt vi nogensinde egentlig ville have nået at lave så mange fede events i så mange forskellige konstellationer med så mange spændende mennesker. Så vi synes det er værd at sætte sig ind i funding og blive dygtigt til det. Vi håber at dette blogindlæg kan hjælpe Jer med dette.

Funding – Mere end blot penge

Som nævnt i introduktionen har vi beskæftiget os en hel del med funding. Både som ansøgere men også diverse udvalg hvor vi selv har skulle uddele midler. Typisk forbinder vi det at søge funding med at få rejst nogle penge til et projekt eller et event (I kan finde et link til vores tidligere webinar om event og idegenerering her ). Men vores erfaring er at en god fundingproces giver så meget mere end blot et ja eller nej på om man får tildelt nogle penge. Det er en god mulighed for at kunne byde ind med mere end hvad man tager ud. Med det mener vi at en af de bedste måder at opbygge relationer på er ved oprigtigt at interesse sig for andre og søge at forstå hvad andre mennesker brænder for. En god fundingproces afdækker netop dette og skaber en sammenskabende dialog imellem forskellige aktører (her kan Ja-Og… & den halve dagsorden paradigmerne være nyttige) Så tænk over at du kan få kendskab til en masse andre spændende mennesker når du søger at samskabe en god fondsansøgning.

En ni-trins V&T fondsproces

I praksis har mange af vores fondsprocesser gennemgået mange i de samme trin. På billede 1 er der afbilledet en typisk fondsproces som den vil se ud når vi arbejder søger støtte til større projekter med flere samarbejdspartnere. De ni trin vil her blive uddybet yderligere.

1. Projektafklaring

Det er svært at pinpointe nøjagtigt hvad der er katalysator for en fondsproces. Typisk udspiller der sig to scenarier.
1) Man bliver bevidst om en fondsmulighed der synes spændende
2) Man ønsker at realisere et projekt og på baggrund af dette ønsker funding.
I det første scenarie får man kendskab til en fond som uddeler midler inden for en felt man er interesseret i. Her vil de give god mening at sætte sig ind i fondens formål for at blive klogere på om det umiddelbart giver mening at sætte et fondsproces igang.
Det andet scenarie er typisk mere dynamisk og selv fondsprocessen er kun en lille del af dette arbejde. Her vil man enten i sin egen organisation eller sammen med en række partnere være i dialog om at skabe et projekt der er givtigt for alle parter.
Begge tilgange leder dog frem til det næste trin

2. Fondsmuligheder

I dette trin går det egentlige fondsarbejde igang. Det er her at man sætter sig mere specifikt ind i fondansøgningen krav og kriterier samt det formål som fonden har. Der kan være flere fonde som arbejder med samme fokus hvilket er årsagen til at det hedder muligheder. Det er vores anbefaling ikke at gøre det for svært for sig selv når man kigger på de fondsmuligheder der er. Med dette menes at man vi ikke anbefaler at skrive en ansøgning til en fond hvor ens branchekendskab ikke er særlig udbygget (medmindre selve fondsprocessen er at lære et nyt område at kende). Et solidt kendskab til feltet man søger inden for gør det lettere at skrive overbevisende. Hvis ikke man har dette kendskab men stadig ønsker at arbejde videre med fonden, vil vi anbefale at man søger partnere der besidder dette kendskab også bidrager med en koordinerende og igangsættende funktion. Det er vigtigt at understrege at fondsmuligheder ikke kun handler om økonomi. Ved at tænke mere ud af boksen vil det også være muligt at tænke væk fra den klassiske fondansøgning og tænke funding inden for andre begreber som vist i billede 2 – fondsmuligheder. Her er processen lidt anderledes men ikke desto mindre kan disse muligheder være lige så vigtige og rumme et større element af indflydelse over det der skal fundes.

3. Slidte skosåler og cykeldæk

I dette trin kommer et af de vigtigste elementer i den måde som vi arbejder på. For vi kan se at den gode fondsproces ofte er understøttet af et solidt stykke benarbejde. Et arbejdsprincip vi kalder for “Slidte skosåler og cykeldæk”. Et af de mest inspirerende måder at arbejde på, særlig når det handler om at lave noget som kommer en lokal befolkning til gode, er at komme ud i “felten” og se hvad det er der sker derude. Hvis man arbejder specifikt med et område giver det god mening at tage ud i det område og søge sin inspiration. Inspiration kan komme fra mange leder og kanter. Det kan være at området fordrer et særlig projekt eller det kan være at der er nogle interessante aktører som man ikke var bevidst om. Det skal siges at selvom man ikke arbejder med et specifikt område, er det altid en god ide at komme væk fra sin skærm og ud i miljøet for at snakke med mennesker som ikke endnu ved at de faktisk burde være med i en fondsansøgning. Det kræver dog at man slider nogle skosåler og cykeldæk, men den tid der er brugt i denne opsøgende fase er typisk med til at sikre en spændende og nytænkende fondsproces.

4. Netværksdannelse

Den naturlige effekt af trin 3 “Slidte skosåler og cykeldæk”, er at man får udbygget sit kendskab til det pågældende område eller felt man ønsker at arbejde inden for. Dette leder hen til at man får udbygget sit netværk af mulige interessenter og partnere som kan indgå i sit projekt. Det er nødvendigvis ikke alle man skriver ind i selve fondsansøgningen. Der er tre netværksprincipper for god netværksledelse som vi benytter med stor succes:
1) Byd ind med mere end hvad du tager ud
2) Sørg for diversitet i dit netværk
3) Sørg for det gode værtsskab og koordinerende arbejde
Disse principper kan blandt andet ses i vores eget netværk i NV som hedder NVærk
Den gode fondsproces understøtter nemlig alle tre af disse principper.

5. Partnerskaber

Når netværket begynder at materialiserer sig opstår der ofte på baggrund af netværksdannelsen og de tre kerneprincipper en række partnerskaber. Vi sondrer imellem folk i et netværk og en partnerkreds på graden af forpligtelse i forhold til projektet. Hvis man blot er påvirket af projektet men ikke deltager aktivt i det, er man en del af det netværk som er omkring projektet. Det kan give god mening at bliver ved med at have dialog med dette netværk da forpligtelsen kan opstå senere eller i et andet projekt. Dem som kaster deres energi og tid ind i projektet sammen med jer, definerer vi som partnerkredsen. Disse partnere er en af de vigtigste kilder til nye ressourcer og kan give en værdifuld input til projektet og fondsarbejdet. Sørg for at have den løbende dialog med disse igennem hele projektet og husk at det er en dynamisk proces (hvis i ønsker det) og flere aktører kan komme på senere i projektet når snebolden begynder at trille 🙂

6. Udkast til fondsansøgning(er)

Efter at have slidt sine skosåler og cykeldæk og afdækket og udbygget sit netværk, og forhåbentlig vis fået noget partnere med i projektet er det tid til at igangsætte formuleringen af sin fondsansøgning. Erfaringen viser at det er en iterativ (gentagende) proces at skrive en ansøgning og man opdaterer den løbende. Det gode ved at arbejde med netop en fondsproces er at der ofte er en rammestruktur for fonden/puljen som gør det meget håndgribeligt at gå igang. Se eksempelvis her
En anden afledt værdi af at skrive en fondsproces er at det tvinger én til at blive konkret og specifik med sit projekt, og man får noget ned på skrift som man ikke altid ellers vil få gjort. De dokumenter man får skrevet i sin proces understøtter også den kommunikation man har i sit projekt, og giver mulighed for at man hurtigt kan sende evt. nye partnere et skriv der hurtit forklarer hvad projektet handler om. Så disse dokumenter understøtter også éns egen kommunikation og forståelse for projektet.

7. Dialog med partnerkreds

Punkt syv er sat ind som en meget vigtig reminder på at man skal have dialog med sin partnerkreds. Det er dog vores erfaring at dette punkt mere er en løbende proces både med sin partnerkreds, men måske også med den fond(e) man søger (Ved større ansøgninger skal man forvente mere benarbejde og dialog og iøvrigt se det som en læringsproces)
Der er ikke specifikt tal hvor stor en partnerkreds det kræver at arbejde med funding. Men fælles for alle fonde er at de gerne vil have at deres penge og ressourcer når så langt ud som muligt, og ofte også at de bliver forankret på en eller anden måde. Det er derfor at denne partnerkreds er så vigtig, for den sørger for at begge disse parametre understøttes samtidig med at det øger den integritet som man udviser med sit projekt.

8. Finpudsning og indsendelse

Den løbende dialog med sin partnerkreds og projektet udvikling kræver ofte at man genbesøger sin fondsansøgning (dog typisk kun for de større fonde over 20.000.-) Der er ofte en indbyrdes forbundenhed i sin ansøgning, imellem de pågældende felter man bliver bedt om at udfylde. Når man ændrer et sted betyder det oftest at man skal justere noget andet til. Det kan være i forbindelse med hvad det er man søger til (Man kunne forestille sig at der undervejs i processen eksempelvis opstår en situation hvor det man oprindeligt ønskede at søge til, blev tilført af en partner, således at man kan rette fokus imod noget andet og nu mere relevant).
Éns finpudsning og detaljeringsniveau afhænger selvfølgelig af én selv. Det kan være en fordel at få nogle ude fra til at kigge på ansøgningen for at se om den overhovedet stadig giver mening. Jo længere ned i kaninhullet man kommer med sit projekt, des større sandsynlighed for at man udvikler et eller andet form for tunnelsyn.
Men som også nævnt i starten er det vores erfaring at hvis man oprigtigt søger nogle midler fordi det kommer en masse mennesker til gavn og man brænder for sit projekt i sådan en grad at det tydeligt skinner igennem, er denne finpudsning mindre. Fordi vi også har siddet og vurderet en masse ansøgninger kan vi sige at det stadigvæk er vigtigst at man søger pengene fordi det kan hjælpe med at skabe en værdi der kommer mange til gode. Tænk derfor også over om det er nødvendigt at søge om penge til projektledelse da dette ofte ryger i en anden bunke som kun bliver støttet såfremt projektet vurderes som særligt relevant, og begrundelsen for hvorfor man skal tjene på det er understreget og tydelig. Fondsbranchen hader projektryttere der sender bredt ud, for at tjene på fondene!
Til sidst sendes ansøgningen ind og en stor del af arbejdet er lavet.

9. Opfølgning på ansøgning

Men dog ikke helt færdig, for selvom fonden er sendt af sted og man afventer svar, kan man med fordel arbejde videre med sit projekt og sin nu nyetableret partnerkreds. Det er ofte den første funding som er sværest at få, og så snart man bliver støttet af en fond kan det hjælpe med at overbevise andre om at det giver mening at funde Jeres projekt. Tænk derfor også projektet op i mindre bidder og over en længere periode. Det hjælper også med forankringen og sikrer projektets løbende udvikling.
Når man har lavet dette kæmpe stykke arbejde kan man med fordel også kigge sig om efter andre fonde, da projektet typisk har udviklet sig. Nye felter og områder kan være dukket op, og derfor kan projektets nye form pludselig have helt nye dimensioner. Dette leder så frem til en ny fondsproces og i kan med fordel begynde forfra. Det tager tid at skrive en fondsansøgning men der er mange afledte værdier af processen ud over penge. Undersøg desuden om ikke crowdfunding ikke også kunne være en mulighed. Noget som trin 2 berørte overfladisk, men som vi synes er enormt spændende også at arbejde med.
Men dette gemmer vi til en anden gang 🙂

Vi håber at dette indlæg har løftet sløret for vores erfaringer og måske inspireret til at at arbejde med funding. Vi lever i et fantastisk land med mange fondsmuligheder og husk at fondene gerne vil give disse midler til de rette mennesker og projekter. Det er så Jeres opgave at lave det benarbejde som er nødvendigt for at overbevise dem. God arbejdslys og held og lykke med Jeres projekter